Facts

Navn

Flemming Kolbye

Fødselsdato

18. juli 1980

Uddannelse

IT-ingeniør, B.Sc.

Nuværende arbejdsplads

Danske Bank, Corporate Development

Tidligere arbejdspladser

Xstream Webcasting Solutions ApS

BiQ ApS

SATech.dk ApS

NetGroup A/S

Hvem er Flemming Kolbye?

 

Jeg er født den 18. juli 1980 på Hørsholm Fødeklinik. Jeg er vokset op i Farum, hvor jeg har gået på Marie Kruses Skole - fra børnehaveklasse i 1986, til 9. klasse, og derfra videre i en matematisk 10. klasse. Derefter begyndte jeg i 1997 på HTX (den tekniske studentereksamen) på Metalindustriens Fagskole i Ballerup.

I sommeren 2000 blev jeg student. Jeg var ikke i tvivl om hvad jeg ville derefter, og startede et par måneder senere på IT-ingeniør uddannelsen på Ingeniørhøjskolen i København. I januar 2004 blev jeg færdig med uddannelsen, og siden da har jeg arbejdet i Danske Banks IT-afdeling.

I min fritid har jeg i mange år spillet håndbold. Jeg begyndte at spille håndbold i Farum Håndbold Forening omtrent samtidig med at jeg startede i skole, men fik også prøvet andre sportsgrene som fodbold, badminton og bordtennis. Det var dog håndbold der interesserede mig mest, og efter nogle år skiftede jeg først til Gladsaxe/HG, og senere til Virum-Sorgenfri, hvor jeg kom op at spille på elite-niveau. Til sidst valgte jeg dog at stoppe med håndbold for at få tid til at koncentrere mig om mine studier og mine studiejobs.

I løbet af min studietid mødte jeg også min kæreste Jane, som jeg i maj 2003 flyttede sammen med i en treværelses lejlighed centralt i Farum.